Skræddersyede film til brands og organisationer med noget på hjerte
Jeg hjælper med at fortælle historier, der opleves ægte og giver mening – visuelt, menneskeligt og strategisk. Typiske formater omfatter brandfilm, dokumentarer, interviews og indhold til sociale medier.
Fra idé til færdig film
Jeg har arbejdet med idéudvikling og konceptudformning i mere end ti år – bl.a. hos Warner Bros., Mastiff og Snowman. Den erfaring bruger jeg i dag til at udvikle og producere indhold, der både skiller sig ud og rammer præcist.
Jeg lægger vægt på at forstå brand, målgruppe og kontekst – og på at finde den form, hvor budskabet lander naturligt. Idéudvikling handler for mig ikke kun om kreativitet, men også om godt samarbejde. Derfor starter processen altid med at lytte og stille de rigtige spørgsmål.
Fortællinger med et menneskeligt fokus
Brandfilm, interviews, dokumentarer, produktfilm – jeg har som fotograf arbejdet med mange forskellige formater. Men uanset format, skal det visuelle udtryk passe til indholdet og historien. Nogle fortællinger kræver en stram, stiliseret form, mens andre har brug for et mere nærværende og håndholdt kamera.
Da jeg var fotograf på “De Unge Grønlændere” til DR blev det særligt tydeligt, hvor vigtig tid og tillid er for at skabe ægte og nærværende historier. Gennem mit arbejde har jeg opbygget en naturlig evne til at få medvirkende til at føle sig trygge – og til at gøre det til en god oplevelse at stå foran kameraet.
Som klipper arbejder jeg med alt fra kampagnefilm og energiske promover til dokumentarer og interviews. Det brede spænd i genrer har givet mig en sikker fornemmelse for rytme, struktur og fortælling – og ikke mindst for, hvordan man skærer ind til kernen. Erfaringen som både fotograf og klipper giver mig et ekstra sæt øjne. I klipperummet ved jeg, hvad der får en fortælling til at løfte sig – og på optagelserne tænker jeg allerede på, hvad der vil være uundværligt i redigeringen.
I klipperummet formes fortællingen
Gennem mange års arbejde som klipper hos forskellige danske produktionsselskaber forskellige danske produktionsselskaber, har jeg opbygget et solidt fundament for samarbejde og deadlines. Jeg leverer altid færdige film med blik for både det kreative og det konkrete – fra tone og tempo til grafik, undertekster og eksport.